Hvorfor falder mine akryl af:
Når du lave akryl med en pensel og akryl væske, så skal konsistensen på akrylen være som tyggegummi. Hvis akrylen er for flydende eller for tør i konsistensen, så hæfter den ikke på neglepladen, og kan løfte sig eller falde af konsistensen skal være ligesom tyggegummi. Leg evt. med konsistensen på en negle tip først. Lifting kan også opstå, hvis du har vasket hænder, og neglene ikke er helt tørrer, før du lægger din akryl.
Akryl Dip On System:
Laves med akryl, lim og aktivator. Limen pensles på neglen, og akrylen løftes op over neglen, så limen kan absorbere akrylen, og gøre den gennemsigtig. Hvorefter neglen forsegles med lim, og til sidst sprayes med Aktivator, som hærder akrylen. Hærdemetoderne er forskellige. Men pensel systemet, så hærdes akrylen udefra og ind, og med Dip On hærdes akrylen udefra og ind. Dip On negle er det foretrukne for nybegyndere, da det så absolut er det letteste negle system.
Akryl Aktivator:
Aktivator er en flydende væske som hærder neglelim og akryl pulver. Dip On aktivator hærder neglene på få sekunder, og det er vigtigt, at du sprayer med aktivatoren, når du er færdig med neglene, da aktivator ligger i luften, og kan ramme den hånd du endnu ikke har lavet. Når aktivator lægger sig på dine negle, så vil det ødelægge din limpensel, hvis du bruger den ovenpå et lag aktivator. Da aktivator hærder lim penslen, og hvis aktivator kommer ned i limen, vil limen blive tyk og slimet. Ret derfor aldrig på færdiglavede negle, før du har vasket hænder og filet overfladen, så du sikrer din lim.
Akryl Aftagning:
Akryl negle kan aftages med acetone. Det er en god ide, og lave opfyldninger med akrylen, således at du sparer dine naturnegle for udtørring med acetone hver gang dine negle trænger til en kærlig hånd.
Lim:
Sørg for at der ikke kommer akryl ned i limen, da den vil blive slimet og tyk, hvis der kommer akryl i. Hvis du bruger gevindet til og tørre lim penslen af inden du bruger limen, så rens gevindet med acetone, før du lukker limen. Ellers limer du låget fast.
Akryl Neglebånd:
Neglebånd er et lag hud som ligger rundt om din negl for og beskytte neglevæksten for bakterier der kan skade neglens vækst. Neglebånd skubbes forsigtigt tilbage inden du lave dine kunstige negle, og alle rester fra neglebåndene buffes væk. Neglebånd består af protein, og protein består af fedt, og ingen produkter hæfter på et fedt lag.
Bakterier:
Undgå bakterier ved og være omhyggelig med desinficering af både hænder og dine produkter. Vask altid hænder og desinficer altid neglene inden du bygger kunstige negle. Når du har bygget neglene, så desinficer altid dine file og andre produkter efterfølgende.
Anti Bacterial:
Anti Bacterial dræber bakterier og kan bruges på neglene og til og desinficere file.
Nail Prep:
Dræber bakterier på neglene, og som renser neglen i dybden og opretholder neglens PH værdi. Samtidig sikrer Nail Prep et bedre hæfte af dine produkter på neglepladen, da den også dehydrerer neglepladen.
Akryl Bond:
Bonder dehydrerer neglepladen og gør overfladen ru, og sikrer dig et bedre hæfte af dine produkter. Hvis du kigger på neglen i et forstørrelsesglas, kan du se overfladen er ru, hvilket sikrer produkterne et bedre hæfte på neglen.
Akryl Primer:
Primer fås i to udgaver:
- Primer med syre går i blodbanerne, og skal bruges med omhyggelighed efter forskrifterne. Primer med syre affedter neglene, og gør samtidig neglepladen ru, så produkterne hæfter bedre.
- Primer uden syre går ikke i blodbanerne. Primer uden syre dehydrerer neglene, så produkterne hæfter bedre.
Akryl Top Coat:
Akryl Negle kan afsluttes med Gellack, som giver neglene en fantastisk skinnende overflade. Sørg for at neglene er ru, og brug en Top Coat over akrylen.
Negle Tipper:
Negle tipper bruges til og forlænge naturneglen med. Alle tipper er lavet af ABS plastic, hvilket betyder, at det er en første gangs smeltet plast. Plastik er let bøjeligt, og giver ikke styrken på neglene. Det gør akryl, gele, glasfiber og silke.
En negletip må ikke presses ned på neglen. En tip der er lidt for lille vil deformere din naturnegl, og sidde i spænd, hvilket gør, at den hurtigt vil ryge af. Så vælg altid hellere en tip der er lidt for stor, end en der er lidt for lille.
Negletipper falder ikke af, hvis de er limet ordentligt på, har den rigtige størrelse, og er bygget korrekt med akryl, gele, silke eller glasfiber.
Gele kan løftes af tippen, hvis du har glemt og forsegle den frie kant med gele, eller har glemt og buffe tipper, før du har lagt gele.
Brugervejlening:
Se brugervejledningen under alt akryl.
File & Buffer:
Jo - færre sandkort der kan være pr. kvadrat cm - jo grovere er filen, så 80 grit er en grov fil, 220 grit er en fin fil.
Hvilket negle system holder bedst:
Alle kunstige negle bygget korrekt holder lige godt.
Hvilket negle system er nemmest:
Det er Dip On, silke og glasfiber negle.
Nail Art:
Nail Art lægges typisk på overfladen af neglene, men nogle nail art typer kan også blandes i akryl og gele, så det kan laves i 3 D. Under hvert nail art produkt finder du en specifikation, hvor du kan læse, hvordan du bruger den nail art du er inde og kigge på.
Negle Bidder:
Akryl er stærkt og er en rigtig god løsning til en negle bidder.
Akryl Negle med Pensel System:
Også kaldet bolde metoden. Laves med en pensel som vædes i akrylvæske, herefter dyppes den i akryl pulver. Kuglen der herved dannes på penslen lægges på neglepladen, så du kan forme neglen. Bolden skal have konsistens som tyggegummi.
Akryl Væske:
Akryl Væske blandes med akryl på en akryl pensel, og lægges ned på neglepladen i en tyggegummiagtig konsistens, hvor den pensles ud på neglepladen.
Akryl Aftagning:
Akryl negle kan aftages med acetone. Det er en god ide, og lave opfyldninger med akrylen, således at du sparer dine naturnegle for udtørring med acetone hver gang dine negle trænger til en kærlig hånd.
Negle Svamp:
Kunstige negle får man ikke svamp af. Svamp er en infektion der smitter, så har man svamp, så skal man opsøge sin læge eller apoteket, og søge rådgivning. Tydelige tegn på neglesvamp er, at neglen bliver tyk, og begynder og løfte sig fra neglesengen.
Allergi:
Allergi kan du være født med, og andre opbygger gennem årene allergi for produkter de enten indtager, eller produkter som kommer i hudkontakt. Symptomer på allergi med kunstige negle er typisk rødme og kløe. Sørg for at huden ikke under nogen omstændigheder kommer i kontakt med produkterne. Når du oplever allergi, så har produkterne været i kontakt med huden, da negle og vipper ikke ånder, og består af døde hornlag. Vippernes hårsække er levende, men de sidder inde i øjenlåget, som din hårvækst på hovedet, så er håret dødt når det er uden for hårsækkende.
Eksempel:
Hvis du har nikkelallergi, så kan du godt bære hårspænder bestående af nikkel, fordi håret er dødt. Du kan derimod ikke bære en ring eller ørering med nikkel uden, at din allergi vil opstå. I tilfælde af en opstået allergi så kontakt os endelig, så vi kan hjælpe dig med den bedste løsning i forhold til allergiens opståen, og hvordan du hurtigst muligt kan få den til og aftage.
Akryl negle systemet er det stærkeste system af alle negle systemer, og kan laves på to måder enten med pensel og akryl væske, eller med Dip On negle systemet.